Visualiseringer af bæredygtig forskningsformidling

Vi afholdt tre workshops i 2023 med forskere, kunstnere, beslutningstagere, formidlere, undervisere, studerende og borgere.  Formålet var at samskabe nye metoder og formater til formidling af bæredygtighed. Vi benyttede os af æstetiske tilgange til de tre workshops, og til vores opsamling af viden fra de tre workshops. Disse æstetiske tilgange ændrede helt grundlæggende de idéer vi kunne tage med os fra de tre workshops – på måder som vi ikke kunne have forudset!

Kunstneren Sofie Louise Dam spillede en nøglerolle i de tre workshops. Sofie deltog i planlægningen og afholdelsen af de tre workshops, og hun fortolkede de tre workshops fra sit kunstneriske perspektiv. Efter hver workshop skabte Sofie en illustration der opsummerede den viden og de idéer der blev skabt i fællesskab under workshoppen. De tre illustrationer er gengivet nedenfor, og må frit benyttes til ikke-kommercielle formål under Creative Commons licensen CC BY-NC-ND. Du kan læse mere om de tre workshops, og den rolle illustrationerne spillede, i denne forskningsartikel. De tre workshops var støttet af Novo Nordisk Fonden.

Hourglass by Sofie Louise Dam on scicomm.dk, © 2023 Department of Science Education, licensed under CC BY-NC-ND 4.0.

Dragon by Sofie Louise Dam on scicomm.dk, © 2023 Department of Science Education, licensed under CC BY-NC-ND 4.0.

Jester by Sofie Louise Dam on scicomm.dk, © 2023 Department of Science Education, licensed under CC BY-NC-ND 4.0.

Map of Science Communication by Sofie Louise Dam on scicomm.dk, © 2023 Department of Science Education, licensed under CC BY-NC-ND 4.0.

Et vigtigt produkt af de tre workshops vi afholdt i 2023 var denne kartografiske illustration (landkort) af det danske formidlingslandskab, relateret til bæredygtighed. Kortet, der er vist herunder, blev til i en interaktion mellem interessenter i forskningsformidling (forskere, kunstnere, beslutningstagere, formidlere, undervisere, studerende og borgere) og kunsteren Sofie Louise Dam. Kortet må frit benyttes til ikke-kommercielle formål under Creative Commons licensen CC BY-NC-ND. Projektet var støttet af Novo Nordisk Fonden.